At eleverne opnår forståelse for betydningen af erfaringer, traditioner, religioner, opvækst mv. for vores opfattelse af, hvad der er normalt og almindeligt. Vores erfaringer påvirker den måde, vi forstår – eller misforstår – andres handlinger.
- Beslut, om samtaleøvelsen skal foregå mellem elever i samme klasse eller på tværs af årgangen. Der er 2 variationer af øvelsen. Beslut hvilken variation, du vælger, før du sætter øvelsen i gang.
- Tal med eleverne om de forestillinger, vi gør om hinanden. Når man går i en klasse/på en skole, danner man sig ofte forestillinger om, hvordan andre er. Det betyder nogle gange, at den forestilling, man har, stiller sig i vejen for at se og høre, hvem den anden egentlig er. I klassen/på skolen kender alle ikke hinanden lige godt. Denne øvelse er en anderledes samtale med en fra klassen/skolen, hvor man kan lære noget nyt om hinanden.
- Lav en fælles brainstorm eller mindmap over, hvad en spændende samtale er. Få elevernes bud på, hvornår de har haft en god samtale, og hvad der gjorde den god. F.eks. at begge parter er aktivt lyttende, at man kan aflæse kropssproget, at begge får noget nyt at vide, en sjov anekdote osv.
- Del eleverne op i grupper med to personer i hver, så alle har en samtalemakker. Herefter kan øvelsen udfolde sig på to måder:
Variation 1: ’Udgangspunkt i mig’.
A. Giv eleverne individuel tid til at forberede en kort præsentation af sig selv. Eleverne kan tage udgangspunkt i et billede eller en kasse med ting, der har særlig betydning for dem. Opfordr fortællerne til at få mange detaljer med. Eleven kan f.eks. fortælle om:
- Fritidsinteresser
- Hvad deltageren kan lide/ikke lide
- Særlige oplevelser og begivenheder fra ens liv
- Sin familie: hvor bor familien, hvad laver man sammen med sin familie, hvad laver man i ferien, hvem bestemmer i familien, hvad er sjovt/svært i familien, hvad bestemmer personen selv? osv.
- Traditioner i familien. F.eks. religiøse højtider, nytår, jul, eid, ramadan, sabbat, familiedag, fødselsdag osv.
Eleverne mødes med deres makker og fortæller på skift om dem selv. Lytteren må meget gerne stille spørgsmål til den, der fortæller. Giv grupperne god tid til deres samtale.
Variation 2: ‘Udgangspunkt i dig’
A. I denne variation skal eleverne interviewe hinanden. Giv eleverne individuel tid til at forberede en række spørgsmål til deres makker. Spørgsmål til inspiration:
- Fortæl lidt om dig selv? Hvad kan du lide at lave, og hvorfor? Hvad drømmer du om? Hvad er godt/sjovt/svært hjemme hos jer? Hvem bestemmer hjemme hos dig? Hvad bestemmer du?
- Kan du fortælle lidt om din familie? Hvem er i din familie? Hvem er du tættest på i familien? Hvorfor netop hende/ham? Hvad kan I lide at lave sammen? Hvad griner I af hjemme hos jer?
- Hvilke traditioner har I hos jer? Hvad fejrer I? Hvordan fejrer I det? Hvilken tradition kan du bedst lide? Hvorfor?
B. Eleverne mødes med deres makker og interviewer på skift hinanden. Giv grupperne god tid til deres samtale.
- Uanset hvilken variation, I vælger at arbejde med, gælder det for begge parter i samtalen, at man forsøger at:
- Lytte omhyggeligt efter, hvad der er vigtigst for den, der fortæller, og tør spørge mere ind til dette.
- Aflæse kropssprog eller andre signaler, der tilkendegiver noget, den anden ikke har lyst til at tale om.
- Fælles refleksion:
- Hvordan var øvelsen? Hvordan var det at lytte? Fortælle?
- Var der noget, der overraskede jer?
- Hvilken ny viden fik I om jer selv og om den anden?
- Var indtrykket af den anden før og efter samtalen forskelligt? Hvorfor?
Øvelsen kan udvides og foregå på flere måder. For eksempel som en walk’n’talk-øvelse udenfor eller som klasseøvelse, hvor en deltager fortæller sin historie, og derefter kan en enkelt eller hele klassen interviewe for at uddybe kendskabet til den fortællende person.
Det er en god idé at lave aftaler om, at historiefortælleren har ret til lade være med at svare på spørgsmål, som opleves for personlige