Din grundlov, min grundlov - INDSKOLING

Introduktion og film (20-30 min)

Tag en indledende snak med eleverne om, at det er Grundlovsdag, og at den fejres på hele skolen – og i hele landet.

1. Hør, hvad eleverne ved om dagen og Grundloven. Vigtige pointer:

• En lov er en slags regel, der fortæller, hvad man skal og hvad man ikke må
• Grundloven er den vigtigste lov i Danmark - den gælder, før andre love og regler.
• Grundloven blev indført i 1849
• Før grundloven bestemte kongen alt
• Med grundloven fik Danmark folkestyre
• I et folkestyre vælger folket dem, der bestemmer – politikerne
• I grundloven står også vores rettigheder og pligter – hvad vi må og hvad vi skal

2. Se klippet om grundloven i Sigurd Barrets Danmarkshistorie, afsnit 24 ’Guldalderen’ (17:26-18:22) og læs op fra bogen Sigurd fortæller Danmarkshistorie bind 2, s. 56-57.
3. Hvad lærte eleverne af Sigurd? Eleverne byder ind med ord, tal eller navne, de kan huske. Skriv dem på tavlen.
4. Opsummer: Hvornår fik vi grundloven, hvorfor fik vi grundloven, hvem bestemmer ifølge grundloven, og hvad har vi ret og pligt til?
    

Rettighed eller ønske? (30-35 min)

I Grundloven står nogle af de rettigheder, vi har i Danmark. Men hvad er forskellen mellem en rettighed og et ønske?

1. Del tavlen op på midten. Skriv ’rettighed’ på den ene side og ’ønske’ på den anden side.
2. Tal med eleverne om, at der er forskel på at have ret til noget og ønske sig noget. Bed dem komme med deres tanker, når de hører ordet ’ønske’ og derefter ’rettighed’. Kom i jeres snak ind på:

• Rettigheder er en slags regler for, hvad man har ret til.
• Rettighederne er skrevet ned i forskellige love og aftaler (fx Grundloven og FN’s Børnekonvention)
• Rettighederne gælder for alle uanset hvor man kommer fra, hvilken religion man har osv.
• Børn i Danmark har fx ret til at lege,, få mad, sige deres mening. Børn har også ret til ikke at blive slået eller sat til farligt arbejde.

3. Nu skal I bruge de forberedte mega post its / stykker med karton med rettigheder og pligter: Rettigheder: Privatliv – Et navn – Familie – Fritid & leg – Skolegang – Sige sin mening – Lægehjælp – Et godt liv. Ønsker: Iphone - Ny cykel - Stort hus - Sommerferie i udlandet - Få sin vilje – Fjernsyn - Fredagsslik – Computer - Lommepenge
4. Nu skal eleverne finde ud af hvad, der er ønsker og hvad, der er rettigheder. Bland kortene. Efter tur, gerne i grupper, trækker eleverne et kort  og sætter det på tavlen enten under ’Rettigheder’ eller ’Ønsker’. De må meget gerne sige et par ord om, hvorfor de sætter kortet, som de gør. Herefter trækker en ny gruppe et kort.
5. Når alle post-its / kort er placeret, tager I et fælles kig på tavlen. Spørg eleverne, om der er nogle af kortene, de vil flytte, nu hvor I har talt mere om, hvad et ønske og en rettighed er.
6. Afslør til sidst de rigtige placeringer og uddyb, hvis der er noget, der overrasker dem.

Sig hvad du mener – eller hvad? (25-30 min)

I Danmark har vi lov til at sige, hvad vi vil. Det gælder både voksne og børn. Det står bl.a. i Grundloven. Men skal man altid sige sin mening? I denne øvelse skal eleverne vælge, hvad de vil sige i en situation. Lav den gerne ude på gulvet i klasse. I står sammen i en cirkel midt i klassen. Definer tre hjørner – det blå hjørne, det røde hjørne, det grønne hjørne. Skriv det evt. på gulvet med kridt.

1. Læs en situation op ad gangen (se nedenfor) og bed eleverne flytte sig til det hjørne, der passer til det, de ville svare i situation. Tag alle situationer eller vælg nogle ud. Hør hver gang lidt fra hvert hjørne om hvorfor, de står der. Opfordr eleverne til at være ærlige.

Din kammerat er blevet klippet. Du synes ikke, det er så pænt. Hvad siger du?
Blåt hjørne: Ha ha, hvor ser det dumt ud!
Rødt hjørne: Jeg kan se, at du er blevet klippet.
Grønt hjørne: Godt det ikke er mig, der har sådan en frisure!

En elev fra klassen har banankage med, men du kan ikke lide banan. Hvad siger du?
Blåt hjørne: Nej tak, ellers tak.
Rødt hjørne: Aaaadrr!!!
Grønt hjørne: Hvorfor har du bagt banankage? Du ved, jeg hader banan!

I frikvarteret leger næsten alle i klassen den samme leg. Men du synes ikke, at legen ser sjov ud. Hvad gør du?
Blåt hjørne: Du siger "Hvad er det for en babyleg? Er der nogen, der hellere vil spille fodbold?"
Rødt hjørne: Du stiller dig midt i legen for at drille.
Grønt hjørne: Du finder på noget andet at lave.

I skal stemme om, hvilken film, I skal se. Men den film, du vil se, bliver ikke valgt. Hvad nu?
Blåt hjørne: Du ser filmen, og du håber, din film bliver valgt næste gang.
Rødt hjørne: Du synes, at det er uretfærdigt og prøver at forstyrre så meget som muligt.
Grønt hjørne: Du siger "I har dårlig smag. Jeg vil ikke være med!"

Du er til fødselsdag hos en pige fra klassen, og du synes, der roder og er lidt beskidt. Hvad gør du?
Blåt hjørne: Går i gang med at gøre rent.
Rødt hjørne: Hygger mig alligevel.
Grønt hjørne: Du siger, at der er ulækkert og går hjem.

Der er startet en ny dreng i klassen, som du synes er tyk. Hvad siger du?
Blåt hjørne: Jeg synes, du burde dyrke noget motion!
Rødt hjørne: Du er godt nok tyk. Skal du ikke på slankekur?
Grønt hjørne: Hej og velkommen her i klassen.

I idræt skal I øve jer i at kaste og gribe. Du synes, det er irriterende, at din makker taber bolden hele tiden. Hvad siger du?
Blåt hjørne: Kom, så skal jeg vise dig nogle gode tricks til at gribe bedre.
Rødt hjørne: Øv, jeg vil have en anden makker.
Grønt hjørne: Hvor svært kan det være! Tag dig dog sammen!

2. Fælles diskussion

• Er der rigtige eller forkerte svar?
• Er det svært at finde ud af, hvornår man skal sige sin mening eller lade være?
• Har I prøvet at lade være med at sige, hvad I mener, for fx ikke at gøre nogen ked af det?
• Er I selv blevet kede af det, når en anden har sagt sin mening?
• Kan man lave regler for, hvornår kan skal sige sin mening eller lade være?

Opgaven ’Sig hvad du mener – eller hvad?’ er lavet med inspiration fra Red Barnets undervisningsmateriale ’Alle børn’. 

Forberedelse af kreative produktioner (10-20 min.)

1. Fortæl eleverne, at resten af dagen skal bruges på at lave et maleri, en tegning eller en collage, som har med Grundloven at gøre. Det kan være et billede af en af de rettigheder, som I har talt om. Det kan også være en situation, som eleverne er kommet til at tænke på. For at hjælpe eleverne på vej, kan du på tavlen skrive et par af de vigtigste pointer og rettigheder fra grundloven, fx:

• Kongen bestemmer ikke alt
• Folket vælger dem, der bestemmer
• Man skal betale skat
• Mænd skal i hæren
  Vi må alle:
• tro på den religion, vi vil
• sige, hvad vi vil
• skrive, hvad vi vil
• samle os i grupper (forsamlinger)
• lave foreninger

2. Giv eleverne tid til individuelt at tænke på, hvad deres motiv skal være. De skal også beslutte, om de vil male, tegne eller lave en collage.
3. Inden de begynder på deres lærred, skal eleverne lave en skitse på et papir og vise det til læreren.
4. Hent lærreder, maling, tuscher, sakse, lim mv. og lad eleverne arbejde med deres grundlovsbilleder.