At eleverne bliver opmærksomme på egne og andres reaktioner i konflikter – og samtidig ser, at mennesker reagerer forskelligt i konflikter. Øvelsen er en indre refleksionsøvelse, der bidrager til en større forståelse for hinanden og giver handlekompetencer til at agere konstruktivt i konflikter.
- Fjern evt. stole og borde og placer de tre udsagnsark på gulvet med god afstand mellem dem.
- Forklar eleverne, at øvelsen er en indre refleksion over, hvordan de hver især synes, de selv reagerer i konflikter. Du læser en række udsagn op, og de skal tage stilling til, om de vil placere sig ved ’altid’, ’nogle gange’ eller ’aldrig’. De skal placere sig ud fra, hvordan de selv synes, de oftest reagerer. Fortæl dem, at de skal prøve kun at forholde sig til dem selv og undgå at kommentere på, hvordan deres klassekammerater flytter sig.
- Sæt øvelsen i gang ved at begynde at læse udsagnene nedenfor op ét for ét. Giv eleverne tid til at placere sig. Hvis nogen begynder at snakke eller kommentere, så mind dem om, at det er en indre refleksion, og at det ikke er meningen at starte en diskussion.
- Fælles refleksion:
- Hvad blev I opmærksomme på om jer selv i øvelsen?
- Hvad lagde I mærke til om klassen i øvelsen?
- Har I en typisk måde at reagere på i konflikter?
- Hvordan reagerer vi i klassen, når der opstår konflikter?
- Hvilke reaktioner synes I typisk virker gode til at håndtere konflikter uden at skade sig selv og andre?
Udsagn til øvelsen:
- Hvis jeg har en konflikt, jeg ikke kan løse, prøver jeg at få hjælp fra andre.
- Jeg kommer med en undskyldning, hvis jeg indser, jeg har taget fejl.
- Jeg siger, at det var min fejl – uanset om det er sådan – bare for at få fred.
- Hvis jeg er uenig med nogen, prøver jeg også at se sagen fra deres side
- Hvis nogen vil snakke om noget, jeg ikke har lyst til at snakke om, går jeg min vej – eller udsætter snakken.
- Hvis jeg har en konflikt, forsøger jeg at få andre til at støtte mig og sige, at jeg har ret.
- Hvis to af mine klassekammerater har en konflikt, finder jeg ud af, hvem, jeg synes, der har mest ret.
- Hvis jeg bliver drillet og ikke kan lide det, lader jeg som ingenting.
- Hvis jeg er sur på en, siger jeg det ikke direkte til personen. Jeg fortæller det i stedet til mine venner.
- Jeg tænker mig godt om, inden jeg siger, hvad jeg mener.
- Hvis mine grænser bliver overtrådt, siger jeg fra.
- Hvis nogen provokerer mig, provokerer jeg tilbage.
- Jeg har det med at vende konflikter indad – jeg tror det er mig, der er galt på den.
- Jeg går med til noget, jeg ikke kan lide – for at være en del af en gruppe.
- Hvis jeg er utilfreds med noget i skolen, siger jeg det til lærerne.
- Hvis jeg er utilfreds med noget i skolen, siger jeg det til klassekammeraterne.
Øvelsen kan desuden lede over i et lille oplæg om de grundlæggende reaktionsmønstre i konflikt: ’Gå, Slå og Stå’. Se supplementerende lærerark til øvelsen.
Lav en brainstorm med klassen om de tre grundlæggende konflikt reaktioner, som de fleste mennesker genkender fra sig selv: gå, slå og stå og få eleverne til komme med deres input til hver reaktion:
GÅ: fjerne sig fysisk, lade som ingenting, ignorere problemet, tale udenom, skifte emne, lave jokes, bagatellisere, tage skylden, undvige, fortrænge osv.
SLÅ: fysisk eller psykisk vold, råbe, være aggressiv, angribe, være sarkastisk, provokere tilbage, true, anklagende og bebrejdende sprog.
STÅ: Erkende konflikten, skabe kontakt til den anden, tale om problemet, spørge hvordan den anden har det og tænker, turde møde problemet, undersøge egne og andres synspunkter, kommunikere på egen banehalvdel, acceptere uenigheder, finde løsningsforslag til problemet osv.