At eleverne aktiverer deres viden og får erfaring med at skabe stærke og positive fællesskaber. Eleverne lærer at udvikle og planlægge en aktivitet eller projekt, der styrker positive fællesskaber og skaber synlig forandring på skolen.
I denne øvelse skal eleverne planlægge og afholde en aktivitet, der bidrager til at skabe stærke fællesskaber. Vær opmærksom på, at øvelsen kan bruges som en hel temadag eller fordeles over flere lektioner. Afsæt minimum 3-4 lektioner + tid til selve aktiviteterne.
Inden du går i gang, er det en god idé at undersøge og afstemme med ledelse og kollegaer i hvilket omfang, det er muligt at lave projektet, og hvilke rammer, der gælder. Har eleverne mulighed for at lave aktioner på skolen, og hvilke overvejelser skal I gøre jer i den forbindelse? Er der økonomi til, at eleverne kan søge om små pengebeløb til deres aktiviteter, eller skal de kunne gennemføre dem uden penge? Hvor meget tid har I? Hvor mange lærere er I til at kunne støtte eleverne i at udvikle deres projekter? Skal aktiviteterne foregå i forbindelse med en særlig begivenhed osv.?
- Tal med eleverne om, at de i grupper skal udvikle og afholde en aktivitet på skolen eller lave et projekt, der styrker de stærke fællesskaber. Nævn evt. nogle eksempler, fx lektiehjælp til de yngre elever, turnering, udklædningsdag, tegnedag, dekoration af fællesarealer, fællesspisning, udvikle en ny leg eller spil til frikvartererne, en fælles aktivitet for årgangen osv. Eleverne skal finde på lige præcis den idé, de synes, kan bidrage til at skabe stærke fællesskaber. Idéen skal kunne realiseres i virkeligheden og gennemføres af eleverne selv.
- Eleverne inddeles i grupper på 3-5 personer.
- Fortæl grupperne hvilke rammer, der gælder for projektet. Herunder tidsramme: Hvornår skal de være færdig med deres idé og klar til at realisere den? Er der andre rammer? F.eks.: Det må ikke koste noget, det skal være for mellemtrinnet, det skal kunne komme andre end jer selv til gode, det skal indgå som en del af temauge X etc.).
- Grupperne skal i første omgang drøfte hvilke fællesskaber, de i forvejen ser på skolen. Det kan f.eks. foregå ved, at gruppen hver har en talestav (kuglepen), som de sender på runde, og alle skiftevis svarer på spørgsmålene:
- Hvilke fællesskaber har vi allerede? Giv eksempler. Hvorfor er de gode eller dårlige?
- Hvem skaber vores fællesskaber på skolen?
- Hvorfor er det godt med positive fællesskaber på skolen? Giv minimum 3 bud.
- Hvad betyder det for jer, hvis der er negative fællesskaber på skolen? Giv eksempler
- Hvad, synes I, mangler på skolen for at styrke fællesskabet?
- Eleverne går nu i gang med at idégenerere mulige aktiviteter for at opbygge stærke og positive fællesskaber. Du kan vælge at indlede med en brainstorm på tavlen i plenum.
- Nu laver gruppen sin egen brainstorm ud fra spørgsmålet: Hvilken aktivitet eller projekt kan vi lave, som vil styrke fællesskaber på skolen? Eleverne skriver alle deres forslag ned - også dem, der synes umulige. På dette stadie gælder det om at få alle idéer frem uden at lade sig begrænse.
- Grupperne vælger hvilken idé, de vil arbejde videre med. Giv dem elevarket ’Aktionsplan’ og lad dem arbejde med spørgsmålene. Eleverne noterer deres svar og forbereder sig på at fremlægge deres idé for resten af klassen.
- Grupperne går sammen to og to. Først fremlægger den ene gruppe sin idé, og den anden gruppe giver sparring og feedback. Derefter bytter de to grupper. Den gruppe, der skal give sparring, kan tænke over og svare på følgende spørgsmål efter hver præsentation:
- Hvad er det gode ved idéen?
- Hvordan bliver idéen endnu bedre?
- Nu er det tid til at tilpasse idéerne, så de bliver realistiske. Som lærer er det vigtigt, at du fortæller dem, hvis der er noget, de bliver nødt til at justere. Hjælp dem med at undersøge, hvorvidt deres forslag kan lade sig gøre i praksis på jeres skole.
- Grupperne går i gang med at detailplanlægge deres aktivitet. Opfordr dem til at bruge den feedback, de fik i sparringsrunden. Giv dem elevarket ’Brainstorm til aktion’, som de kan bruge til at få vigtige detaljer på plads.
- Aftal med hver enkelt gruppe, hvad det næste er, de sammen skal gøre. Grupperne aftaler indbyrdes roller og beslutter, hvem, der gør hvad.
- Lav en samlet aktionskalender for hele holdet med alle aktiviteterne. Beslut tidspunkterne for aktionerne med hver gruppe.
- Afrund med en refleksion i plenum:
- Hvordan har det været at forberede en aktivitet/et projekt?
- Hvad synes I om den idé, I er kommet frem til?
- Hvad er det næste, I skal i gang med?
- Tror I på jeres idé? Hvis ikke - hvad kan I så gøre?
- Hvad har I brug for hjælp til for at komme videre?
- Herfra går de forskellige aktioner/projekter løs på de aftalte tidspunkter.
- Fælles refleksion (efter aktionerne):
- Hvordan gik jeres aktion? Er I tilfredse?
- Var der noget, der var svært?
- Var der noget, I vil gøre anderledes en anden gang?
- Hvordan, tror I, jeres aktion virkede i forhold til at skabe stærke fællesskaber?
- Kan I mærke om fællesskabet er blevet styrket?
- Hvordan har det været at arbejde med fællesskabet på denne måde?