fbpx Skolefolkemøde | Verdensklasse

Medborgerskab

Jeg er med på skolefolkemødet, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi elever har indflydelse på vores egen hverdag.

– Clara, elev på Katrinedals Skole

Vil du være med i Skolefolkemødets Ungenetværk?

Er du skoleelev, og har du lyst til at engagere dig i en eller flere af skolefolkemødets sager? Så kan du blive del af Skolefolkemødets Ungenetværk med elever, der har været med til at arrangere skolefolkemøde eller har deltaget i workshops om fx klima, ungeindflydelse og skolestress. I netværket kan unge organisere sig om sager, de synes er vigtige, og sammen forsøge at skabe forandring for dem selv og andre. Vil du være med, så send en mail til Stine Thuge i Mellemfolkeligt Samvirke på sth@ms.dk 

 

Om skolefolkemødet i København 

Skolefolkemødet i København er et samarbejde mellem flere københavnske folkeskoler, organisationer og ressourcepersoner. Skolefolkemødet 2019 blev arrangeret af Katrinedals Skole, Lundehusskolen, Lykkebo Skole, Nørre Fælled Skole, Skolen på Islands Brygge og Sølvgades Skole i partnerskab med Mellemfolkeligt Samvirke og Ungdomsbyen. Skolefolkemødet fandt sted i Hans Tavsens Park på Nørrebro i København d. 4.  juni 2019 med omkring 750 deltagere - skoleelever, lærere, politikere, eksperter, meningsdannnere og borgere fra hele byen. Elever fra de 6 skoler stod bag folkemødet og afviklede alle aktiviteter på dagen. Skolefolkemødet er en tilbagevendende begivenhed, men er i 2020 aflyst på grund af coronavirus. Følg skolefolkemødet på Facebook.

Materialet på denne side er udviklet af Mellemfolkeligt Samvirke med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, Kulturministeriet. 

 

 

×
Bangladesh Denmark El Salvador Ghana Jordan Kenya Myanmar Palestine Uganda Zambia