AktivismeLab - Lær at bruge din stemme
Skal dine elever på AktivismeLab?
Har dine elever en sag, de brænder for? Er de klar til at udtrykke deres holdninger og gøre en forskel?
AktivismeLab er en workshop, hvor vi sammen udforsker aktivismens verden. Vi diskuterer, hvad aktivisme indebærer, undersøger dens historiske betydning, og lærer, hvordan den kan anvendes som et demokratisk værktøj til at skabe positive forandringer i samfundet. Til sidst får eleverne mulighed for at planlægge deres egne aktivistiske aktioner.
Giv dine elever redskaber til at handle på en sag, de brænder for
Aktivisme er en måde at vise gennem handling, at en sag er vigtig. Den udspringer ofte af uenighed eller frustration og betyder ganske simpelt: “At handle aktivt”. Aktivisme handler om at gå ud i samfundet og gøre noget for at vise modstand og skabe forandringer.
Dette kan inkludere udfordringer på skolen, såsom små klasselokaler eller dårlige toiletforhold, eller større sociale og politiske problemstillinger, som fx behandlingen af flygtninge, håndteringen af klimaforandringer eller andre spørgsmål om retfærdighed. Gennem workshoppen bliver eleverne præsenteret for forskellige aktivistiske redskaber og strategier, der kan bruges til at fremhæve en sag og skabe social og politisk forandring. Hvordan kan man bedst skabe en engagerende kampagne, producere en viral video til sociale medier, eller arrangere en iøjnefaldende happening eller demonstration?
Vi ser aktivisme som en demokratisk handlemulighed – en måde at påvirke magthaverne og gøre opmærksom på uretfærdigheder i samfundet.
UDBYTTE
I denne workshop får eleverne:
- Kendskab til aktivismens historie og betydning som et demokratisk redskab til at skabe forandring.
- Redskaber og metoder til at lave kreativ aktivisme.
- Erfaring med, hvordan man kan handle på de ting, man tror på, og skabe positive forandringer i fællesskab.
VARIGHED OG STED
AktivismeLab varer 4 - 5 timer og finder enten sted i vores undervisningslokaler på Nørrebro eller kan afvikles ude på jeres skole. AktivismeLab kan også tilpasses efter jeres behov, så kontakt os og hør nærmere om mulighederne.
BOOKINGFORESPØRGSEL
Udfyld formularen herunder med dine ønsker, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Alternativ byvandring om aktivisme
Hvis du kører et længere forløb om aktivisme, kan du også booke vores alternative byvandring, der fokuserer på, hvordan unge - fra slumstormere, bz'ere til de autonome - har være med til at forme Nørrebros historie.