Verdensmål og globale emner i undervisningen - lærerworkshop
Styrk den globale dagsorden i undervisningen
Mangler I også inspiration til nye og kreative måder at inddrage Verdensmålene og globale emner i fagundervisningen eller de flerfaglige forløb? Så book en lærerworkshop, hvor I sammen bliver klædt på til nye og engagerende måder at tænke den globale dagsorden ind i undervisningen.
Lærerworkshoppen om Verdensmål og globale emner i undervisningen har fokus på, hvordan man som lærer kan inddrage Verdensmålene i sin undervisning, så det bidrager til elevernes læring og dannelse.
I grupper får I også lejlighed til at arbejde med at styrke den globale vinkel på eksisterende forløb eller sammen udvikle på nye forløb, som kan bringes i spil efterfølgende. Endelig får I også mulighed for at afprøve konkrete elevøvelser og drøfte deres potentiale i fagundervisningen.
Vi lover en sjov og inspirerende dag med masser af læring, diskussion og refleksion.
Workshoppen er til dig, der underviser på en ungdomsuddannelse.
UDBYTTE AF WORKSHOPPEN
- Bevidsthed om værdien af at styrke elevernes globale kompetencer - både i enkelt- og flerfaglig sammenhæng
- Inspiration til, hvordan Verdensmål og globale emner kan inddrages kvalificeret og meningsfuldt
- Motivation til at gøre sig praksisfaglige erfaringer med at bygge bro mellem klasserummet og verden udenfor.
UNDERVISER
Lærerworkshoppen faciliteres af Eva Theil. Eva har erfaring med undervisning og undervisningstilbud fra både det offentlige og private. Hun har haft stort fokus på og ekspertise i Verdensmålene, bæredygtighed og klima.
VARIGHED OG STED
Workshoppen kan tilpasses i længde, men varer som udgangspunkt 2-3 timer.
Workshoppen kan afvikles både hos jer på skolen eller i vores lokaler på Fælledvej 12 i København.
BOOKINGFORESPØRGSEL
Udfyld nedenstående formular med dine ønsker, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
UNDERVISNINGSMATERIALE OM FN'S 17 VERDENSMÅL:
Vidste du, at VerdensKlasse er medejer af læringssitet Verdensmålene.dk, hvor du kan finde undervisningsmateriale og forløb om FN's 17 Verdensmål: www.verdensmaalene.dk