Klimaretfærdighed
Klæd dine elever på til at tage aktivt stilling og handle på klimadagsordenen
Workshoppen i klimaretfærdighed og solidaritet stiller skarpt på klimadagsordenens globale og lokale paradokser og klæder eleverne på til at tage aktivt stilling, når det gælder centrale spørgsmål og dilemmaer på klimaområdet. Gennem workshoppen kommer vi omkring både årsager til og konsekvenser ved de globale klimaforandringer, og eleverne får mulighed for at diskutere, hvordan ansvaret fordeler sig på både personligt, lokalt, nationalt og globalt plan.
Workshoppen varer 2 - 2,5 timer.
Målgruppe
Denne workshop henvender sig til:
- 9. klasse i grundskolen
- Efterskoler
- Alle ungdomsuddannelser
Hvad får eleverne ud af workshoppen?
Gennem workshoppen får eleverne
- Viden om årsager og konsekvenser ved globale klimaforandringer på lokalt, nationalt og globalt plan.
- Kompetencer til kritisk stillingtagen og analyse af eget og andres ansvar, privilegier og rolle, når det kommer til klimaforandringer.
- Styrket deres analytiske færdigheder og handlekompetence til at tage aktivt stilling og handle på klimadagsordenen.
Varighed og sted
Workshoppen kan tilpasses i længde, men varer som udgangspunkt 2- 2,5 timer.
Workshoppen kan afvikles både hos jer på skolen eller i vores lokaler på Fælledvej 12 i København.
BOOKINGFORESPØRGSEL
Udfyld nedenstående formular med dine ønsker, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Undervisningsmateriale om FN's 17 Verdensmål:
Vidste du, at VerdensKlasse er medejer af læringssitet Verdensmålene.dk med undervisningsmateriale og forløb om FN's 17 Verdensmål: www.verdensmaalene.dk