1. Tal med eleverne om, at de skal arbejde med retorik. De skal hver især skrive en brandtale om et selvvalgt emne. Det må meget gerne være en sag, de brænder for. F.eks. noget de vil kæmpe for, eller synes skulle være anderledes på skolen/i jeres klub/forening/i byen/i Danmark/i verden osv. Alle skal skrive en tale på 2-3 minutter, som bagefter skal holdes for hinanden.
    
2. Indled evt. øvelsen med at vise eleverne en film med en eksemplarisk brandtale, som de kan lade sig inspirere af. Efter filmen kan I tale om, hvad der virkede godt, og hvad eleverne kan forsøge at gøre efter i deres egen tale. Find inspiration til taler i lærerarket ’Eksempler på taler’
    
3. Giv eleverne en kort introduktion til retorik. Brug evt. lærerarket ’Baggrundspapir om retorik’ til inspiration. Forklar, hvad retorik er, og hvorfor man arbejder med det. Fortæl derefter om de fem faser for udarbejdelse af en tale. Det er de faser, som eleverne skal igennem. Fremførsel af deres tale for et publikum er en del af de fem faser. Publikum må meget gerne være nogen uden for klassen, for eksempel forældregruppen eller en anden klasse.

   De fem faser for udarbejdelse af en tale er:
   Inventio: Stoffet findes
   Dispositio: Stoffet struktureres
   Elocutio: Talen sprogliggøres
   Memoria: Talen indlæres
   Actio: Talen fremføres
    

4. Nu går eleverne i gang med fase 1: Inventio. Inventio handler dels om at finde på emnet og situationen, dels at finde på de meste overbevisende argumenter for sin sag.
   A. Eleverne starter med at finde på emne og situation. Tag en fælles brainstorm om mulige emner på tavlen, så eleverne kan lade sig inspirere af hinanden.
   B. Giv eleverne elevarket ’Find stoffet’. Giv dem 10 minutter til at tænke over elementerne beskrevet på arket.
   C. Nu skal eleverne lave en brainstorm med alle de argumenter, der taler for deres sag. Dvs. de skal finde på så mange begrundelser, de kan, for deres grundlæggende påstand. F.eks. “Der skal være mere idrætsundervisning på skolen, fordi (begrundelse 1, 2, 3 osv.)”. Uddel papir til brainstorm.
    
5. Nu er I nået til fase 2: Dispositio, der handler om at strukturere talen. Strukturering af en tale eller et oplæg kan tænkes som en fisk med hoved, krop og hale. indsæt tegning af fisk: 
   A. Tegn og forklar fiskemodellen for eleverne: Fisken er en nem og kreativ måde at få skabt et overblik over ens tale. Først skal oplægget bestå af noget, der fanger tilhørerne (munden), så kommer selve indholdet (kroppen), der forklarer og uddyber, og hvor de bedste argumenter leveres. Endelig afsluttes talen på en relevant og spændende eller tankevækkende måde (et slag med halen).
   B. Tal med eleverne om følgende og find i fællesskab konkrete eksempler: 1) Hvordan kan man lave en fængende indledning? F.eks: brug af retorisk spørgsmål, en anekdote, en overdreven eller overraskende påstand osv. 2) Hvordan laver man en “god krop” til sin tale? F.eks: udvælger de bedste argumenter, finder argumenter der er nye for publikum, bruger levende eksempler osv. 3) Hvordan afrunder man sin tale på en god måde? F.eks. med et citat, en rammefortælling, der viser tilbage til indledningen, et spørgsmål til publikum, en opfordring til handling osv.
   C. Eleverne laver nu deres egen fisk, der skal fungere som en disposition over deres tale. Giv dem ca. 10-15 minutter til det.

6. I går nu i gang med fase 3 Elocutio, der handler om at udsmykke talen med sproglige virkemidler. Det handler om at skabe et sprog, der gør talen levende og interessant. Du kan evt. have forberedt en liste til eleverne med sproglige figurer og stilistiske virkemidler. F.eks tre-trins-raket, rim, humor, sammenligninger, metaforer, retoriske spørgsmål, eksempler osv.  
   A. Indled denne fase med en opvarmningsøvelse: Eleverne sidder to og to sammen med ryggen til hinanden. Den ene har en genstand i hånden, som den anden ikke må se. Nu skal de beskrive genstanden med så mange detaljer som muligt, men de må på intet tidspunkt fortælle navnet på genstanden, eller hvad genstanden normalt bruges til. De skal forestille sig, at de aldrig har set genstanden før og ikke ved, hvad den bliver brugt til. I stedet skal de beskrive ved hjælp af alle deres sanser og bl.a. komme ind på genstandens form, farve, tekstur, størrelse, lugt osv. De må meget gerne bruge sammenligninger og metaforer og digte over, hvad de kunne forestille sig genstanden blive brugt til. Når fortælleren har fået ca. 3 min. til at beskrive, er det lytterens tur til at gætte, hvilken genstand det er. Herefter kan eleverne bytte roller. Den nye fortæller finder en ny genstand at beskrive.
   B. Giv eleverne ca. 10 min til at udsmykke deres egen tale med detaljerede beskrivelser, figurer og stilistiske virkemidler.

7. Nu er I nået til fase 4 og 5: memoria og actio, som I med fordel kan arbejde med sideløbende. Det handler om at huske talen og træne kropssprog og stemme til at understøtte talens budskab.
   A. Giv eleverne 5 minutter til at skrive deres tale på talekort. Talekort kan være stikord, begyndelser på sætninger eller de vigtigste pointer i talen. Det er en god idé at få eleverne til at bryde deres talepapir op i mindre talekort, fordi det hjælper dem til at slippe papiret og skære unødvendige pointer fra. F.eks kan eleverne bruge ét talekort til indledning (fiskens hoved), 3-4 kort til talens krop med én hovedpointe på hver og ét kort til afslutningen (fiskens hale)
   B. Nu skal eleverne øve deres tale og samtidig arbejde med stemme og krop. Det foregår ved, at eleverne stiller sig på to lange rækker overfor hinanden, så alle har en samtalemakker. Sørg for, at der er plads nok mellem parrene til, at de ikke bliver forstyrret af de andre grupper.
   C. Sæt forskellige talerunder i gang, der hver især har fokus på at træne et specifikt opmærksomhedspunkt. Til hver talerunde giver du først den ene række 2 minutter til at tale, mens den anden række er publikum, hvorefter de bytter. Du tager tid. Når én runde er slut, rykker hele den ene række, så alle får en ny makker. Du kan bruge følgende instruktioner som inspiration til runderne, men det er ikke sikkert, det er nødvendigt at arbejde med dem alle.

“Hold jeres tale med fokus på... “

Runde 1) At huske den så godt, I kan

Runde 2) At holde pauser og finde et tilpas tempo (de fleste taler for hurtigt og laver for korte pauser)

Runde 3) Tydelig artikulation/udtale (Få gerne eleverne til at overdrive deres udtale en smule, så de får alle lyde i ordene med. Det gøres ved at overdrive sin mundmimik – bl.a. ved at åbne munden mere og overdrive sine læbe- og tungebevægelser mere end normalt. Mange har tendens til at mumle og sluge endelser)

Runde 4) Nærvær for publikum. F.eks. ved at bruge øjenkontakt og se op

Runde 5) Tonation og klang (variere i toneleje, så talen ikke bliver monoton)

Runde 6) God gestik - såsom at bruge hænder og kropssprog til at understøtte vigtige pointer. (Undgå samtidig uvaner - f.eks. trippen med fødder el. klik med kuglepen osv.)

8. Det er nu blevet tid til den endelige fremførsel af talerne, og eleverne skal prøve at fokusere på alt det, de har trænet i de indledende runder. Fremførslerne kan foregå i små grupper eller i plenum. Hvis der er mulighed for at holde talerne for et eksternt publikum, kan det være en fin idé med en generalprøve i klassen eller i grupper. Hver elev får max 3 minutter til sin tale.

9. Fælles refleksion:

• Hvordan var det at skrive og holde tale?
• Er der noget, der har overrasket jer i dag?
• Hvad har I lært om en god tale? Hvad er en god tale?
• Hvad var svært? Hvad var nemt?
• Lagde I mærke til, om jeres tale ændrede sig i de forskellige træningsrunder? Blev de bedre?
• Hvad lagde I mærke til, at andre gjorde, som virkede godt?
• Hvorfor er det vigtigt, hvordan en tale udformes og leveres?
• Hvad vil I selv prøve at huske fra i dag til næste gang, I skal fremlægge eller holde tale?