De andres fordomme
Formål:
At eleverne opnår viden om fordomme, herunder hvordan fordomme opstår, og hvilket negativt potentiale fordomme har. Eleverne udfordres også på egne fordomme og hvilken betydning, de har for fællesskaber.
Sådan gør du:
- Start med at definere med eleverne, hvad fordomme er. Brug evt. infoboksen ’Fordomme’. Hvis I allerede har lavet øvelsen ’Hvad er en fordom?’, så spring dette punkt over. Del gerne en af dine egne fordomme, så eleverne bliver tryggere ved selv at gøre det.
- Sæt eleverne sammen 2 & 2. Efter tur skal de give bud på, hvilke fordomme de tror, den anden har.
- I grupper snakker eleverne om:
- Ramte de rigtigt?
- Hvorfor gættede de, som de gjorde?
- Fælles refleksion:
- Hvordan det var at forestille sig hinandens fordomme?
- Var det svært/nemt/ubehageligt?
- Hvordan det var at høre hvilke fordomme, andre tror, man har?
Fordomme
Alle har fordomme. At have fordomme betyder, at man har dannet sin mening om en person eller gruppe på forhånd. At være fordomsfuld betyder, at man fastholder sine forestillinger om f.eks. en person uden at lære personen at kende. Fordomme bygger ofte på uvidenhed og er for det meste negative, idet de sætter en person eller en gruppe i et dårligt lys.