Introduktion og film (ca. 20-30 min)

1. Fortæl eleverne, at I skal arbejde med forskellige øvelser om grundloven. Øvelserne handler om selve grundloven og mere bredt om vores demokrati og de rettigheder, vi har i demokratiet. Fortæl dem om grundlovsbanken på tavlen, hvor I samler de vigtigste pointer.
2. Se filmen ’Grundloven’ (3:36 min) lavet af Folketinget. I skal se dem 2 gange. Første gang skal eleverne bare se og lytte. Afklar svære eller ukendt ord. Fokusord i filmen: Fundament – Bestemmelse – Demokrati – Magt – Grundlæggende rettigheder – Princip – Magtens tredeling – Forudsætning – Moderniseret.
3. Se filmen igen. Nu skal eleverne lave noter undervejs med vigtig information. Det kan være en dato, et navn, en rettighed eller lignende.
4. Elevernes pointer / noter skrives i grundlovsbanken. Enten kan du notere dem, eller eleverne kan selv på skriv komme til tavlen og skrive et ord eller en kort sætning.
5. Bed eleverne opsummere: ”Hvad ved vi nu om grundloven?”
6. Hvis I vil arbejde med baggrunden for grundloven, kan I gentage øvelsen med filmen ’Sådan fik vi grundloven’ (2:42 min). Fokusord for denne film er: Styreform – Demokrati – Enevælde – Trone – Magten – Regere – Oprør – Revolution – Lighed – Monarki – Republik – Medbestemmelse – Basale rettigheder – Forfatning – Stemme – Folkestyre – Magthaver. Afslut med noter til grundlovsbanken.

Magtens tredeling (ca. 20-25 min)

1. I filmen ’Grundloven’ bliver der fortalt om magtens tredeling. Lav en illustration af tredelingen på tavlen. Du kan evt. lave 3 bokse i en trekantsformation og skrive ’Den lovgivende magt’, Den udøvende magt’ og ’Den dømmende magt’ i hver sin boks.  Knyt evt. følgende kommentarer til magtens tredeling:
   Den lovgivende magt vedtager lovene i Danmark
   Den udøvende magt sørger for, at lovene bliver ført ud i livet
   Den dømmende magt dømmer på baggrund af de love, der er vedtaget
2. Rundt omkring på tavlen skriver du følgende: Byretten, Højesteret, SKAT, Regeringen (ministre + ministerier), Politiet, Folketinget, Landsretten.
3. Eleverne skal forsøge at trække streger mellem institutionerne og den rigtige magt. En elev, der har et bud, kommer til tavlen og trækker en streg. Er der uenighed, kan en anden elev forklare, hvorfor han/hun synes, stregen skal være et andet sted.
4. Afslut med at viske de ’forkerte’ streger ud.
5. Fælles diskussion:

• Hvorfor er magten i Danmark delt i 3? (gense evt. klip i filmen ’Grundloven’ 1:15-2:54)
• Er det en god idé med en tredeling af magten?
• Hvad kunne der ske, hvis magten ikke var delt på denne måde?
• Er der andre i Danmark, der har magt? Hvordan har de magt, og hvor meget magt har de?

Stemmeret

1. Inden Grundloven i 1849 var det kongen, der bestemte. Med grundloven fik vi folkestyre, men folket var ikke alle i Danmark. Se filmen Historiedysten – Grundloven eller Hvem må stemme? – tilføj gerne pointer til jeres grundlovsbank – og diskuter i klassen eller mindre grupper:

• Hvem fik stemmeret med Grundloven i 1849?
• Hvem havde ikke stemmeret?
• Hvad står de 5 F’er for?
• Hvorfor, tror I, at det var disse grupper, der ikke måtte stemme?
• Hvad mon man var bange for, der kunne ske, hvis de fem gruppe fik valgret? Tag en gruppe ad gangen. 
• Hvem må stemme i dag?

2. I dag skal man være 18 år for at kunne stemme. Det skal I diskutere, om er godt eller skidt. Uddel post-its til eleverne og giv dem tid til individuelt at reflektere over om, de synes, valgalderen skal sættes ned, sættes op eller er passende. Bed dem skrive ’ned’, ’op’, eller ’OK’ på deres post-it, når de har besluttet sig.
3. Lav tre hjørner i klassen ift. de tre svarmuligheder. Eleverne stiller sig i det hjørne, der passer til svaret på deres post-it. 
4. Indhent nu argumenter fra de tre hjørner. Sig til eleverne, at de gerne må flytte sig, hvis de bliver overbevist om et argument fra et andet hjørne.
5. Afslut med en fælles elevbrainstorm: ”Hvad vil I helst være med til at bestemme, hvis I havde stemmeret”.
6. Hvis I har tid, kan I se nærmere på grundlovsændringen i 1915, hvor kvinder fik stemmeret. I kan fx bruge materialet ’Kvinders valgret’  fra Arbejdermuseet eller ’Vejen til kvinders stemmeret’ fra Kvindemuseet

Rettighedsjagt (25-35 min)

1. En del af grundloven handler om magtens tredeling. I grundlov en står også en række rettigheder og pligter, vi har som borgere i Danmark. Fortæl eleverne, at de skal på jagt efter rettigheder og pligter i grundloven. Forklar, at grundloven er skrevet i et sprog, der kan virke gammeldags og være svært at forstå.
2. Start med at afklare med eleverne, hvad en ’rettighed, ’pligt’ og ’borger’ er.
3. Skriv på tavlen de rettigheder og pligter, som eleverne skal på jagt efter. Brug alle eller vælg nogle ud. OBS! Skriv ikke §-nummeret på tavlen – det er svaret!

• Vi må forsamle os – forsamlingsfrihed (§ 79)
• Vi må tro på hvad, vi vil – religionsfrihed ( § 70)
• Vi må sige og skrive hvad, vi vil – ytringsfrihed (§ 77)
• Vi må danne foreninger – foreningsfrihed  (§ 78)
• Ejer man et hus eller en anden ejendom, må ingen tage det fra en – privat ejendomsret (§ 73)
• Man skal arbejde, hvis man har mulighed for det – arbejdspligt  (§ 75)
• Børn skal gå i skole (eller undervises hjemme) – undervisningspligt  (§ 76)
• Voksne mænd skal gøre tjeneste i hæren – værnepligt (§ 81)
• Du har ikke lov til flere ting, selvom du er fra en fin familie eller har en flot titel (§ 83)
• Hvis fx myndighederne, fx politiet, vil undersøge din bolig, skal de have en retskendelse (§ 72)
   

4. Inddel eleverne i par eller mindre grupper og tildel dem en rettighed / pligt. Et konkurrenceelement kan tilføres ved at give flere par eller grupper den samme rettighed/pligt.
5. Uddel hæftet ’Min grundlov’ eller lad eleverne åbne det på computer eller tablet. Eleverne skal finde det sted, hvor deres rettighed / pligt står i grundloven og skrive paragraf-nummeret på tavlen. Er der tid, skal de læse kommentaren til paragraffen og snakke med makkeren / gruppen om, hvad det betyder.
6. Afslut med at diskutere:

• Var det svært at finde de rigtige rettigheder /pligter?
• Var der noget, der overraskede i det, I læste?
• Hvilke rettigheder og pligter, synes I, er vigtigst?
• Find situationer fra jeres hverdag, hvor I bruger en rettighed fra grundloven.