Hvad er en fordom?
Formål:
At afklare begrebet fordom som udgangspunkt for øvelser og diskussioner om fordomme.
Sådan gør du:
- Eleverne laver individuelt 2 minutters hurtigskrivning ud fra spørgsmålet: Hvad er en fordom? De skal skrive uden at tænke på at formulere sætninger, men blot notere det, der falder dem ind.
- Bed eleverne markere / understrege vigtige ord og sætninger i deres tekst.
- Lav en opsamling på tavlen om, hvad fordomme er. Fordomme kan f.eks. defineres som en holdning, der er lavet på forhånd, om en person eller gruppe. Fordomme er oftest negative og siger noget dårligt om personen eller gruppen.
- Lad jeres definition af fordomme stå på tavlen (eller skriv den på et stykke karton og hæng den op på væggen) i den tid, I arbejder med emnet.
Det skal du bruge:
Papir og blyant til hurtigskrivning