Rollespil med du-sprog og jeg-sprog
At træne konfliktnedtrappende sprogbrug og begynde en proces, hvor klassen arbejder på at skabe et fælles sprog til at håndtere konflikter.
Læs om du-sprog og jeg-sprog. Se f.eks. infoboksen ’Du-sprog & Jeg-sprog’.
- Del klassen i to hold, A og B. Eleverne skal nu spille et rollespil, hvor de sidder overfor hinanden i par. Hvert par består af en elev fra A-gruppen og en elev fra B-gruppen.
- Eleverne skal forestille sig at være to gode klassekammerater, der er havnet i en konflikt. Konflikten handler om, at den ene (A-personen) har lagt et billede op af den anden på et socialt medie (f.eks. instagram/facebook) uden at have spurgt den anden om lov. Det synes den anden (B- personen) ikke er i orden. Nu skal de to venner mødes og snakke om det.
- Der er 2 runder i rollespillet. Resten af instruktionen gives til hvert hold individuelt.
Runde 1
- Send hold A uden for døren og giv hold B følgende instruktion: Du er meget utilfreds med, hvad A har gjort. Du synes billedet er forfærdeligt, og at det er dårlig stil, at A ikke har spurgt om din tilladelse til at lægge det op. Du er både vred, ked af det, chokeret, pinlig osv. og vil have slettet billedet hurtigst muligt. Dit mål med samtalen er at få en aftale med A, som du selv synes er tilfredsstillende. Men du må kun tale i du-sprog.
- Forklar kort hold B om du-sprog. Brug begrebsboksen “du-sprog - jeg-sprog” som inspiration. Giv dem nogle eksempler og få dem til at tænke overm hvad de selv kan sige til A i du-sprog. Eksempler: “Man kan aldrig stole på dig”, “Du er en dårlig ven” “Jeg lægger et billede op af dig, hvis ikke du sletter det med det samme.”, “Det er typisk dig ikke at tænke på andre” “Slet det idiot!”
- Gå ud til hold A og giv dem følgende instruktion: Du skal forestille dig, at du har lagt et billede op på sociale medier af din gode klassekammerat. Du har lagt det op, fordi du synes billedet var godt og sjovt. Du havde ingen dårlige intentioner med det, men nu har du hørt, at din ven er utilfreds med billedet. Det har givet dig dårlig samvittighed over, at du ikke fik spurgt om lov inden. Du har allerede prøvet at slette billedet, men desværre er der sket noget med din konto, så du ikke kan logge ind på din profil og slette det. Du har heldigvis en nørdet it-ven, der kan hjælpe dig med det, men det kan først blive i morgen efter skole. Du skal nu ind og snakke med B om situationen. Når samtalen begynder, skal du reagere naturligt og instinktivt alt efter, hvordan han/hun taler til dig, og hvad det giver dig lyst til at sige og gøre. Dvs. du skal svare og reagere, som du ville gøre, hvis situationen var virkelig.
- De to hold mødes nu, og hver person sætter sig over for en fra det modsatte hold. Der skal være god afstand mellem grupperne, så alle kan høre sin egen makker. Runde 1 med du-sprog vil typisk blive højlydt.
- Sæt rollespillet i gang og lad det køre ca. 2 min.
- Stop rollespillet og spørg, hvor mange der har fået lavet en aftale, de selv er tilfreds med. Lav en afstemning ved håndsoprækning.
- Spørg hold A:
- Hvordan var det at møde B? Hvad blev I mødt med?
- Hvad fik I lyst til at svare eller gøre?
- Gå til runde 2.
Runde 2
- Hold A sendes uden for døren igen.
- Forklar hold B, at det i runde 2 stadig gælder om at få lavet en god aftale, men at de nu skal tale i jeg-sprog. Giv holdet en kort introduktion til jeg-sprog med nogle eksempler. Eleverne skal stadig være vrede, sure, kede af det, pinlige osv., men de må kun udtrykke det i jeg-sprog. Eksempelvis: “Jeg blev chokeret og pinlig over at se billedet”, “”jeg blev ked af ikke at være blevet spurgt inden du lagde billedet op”, “Jeg vil gerne have at billedet bliver fjernet”, “Jeg kunne godt tænke mig, at du spørger mig næste gang”.
- Hold A får samme instruktion som i runde 1.
- Nu mødes hold A og B igen og skal over for hinanden ligesom forrige runde. Dog skal alle sidde over for en ny makker.
- Start rollespillet og lad det køre ca. 2 min.
- Stop rollespillet og lav en afstemning ved håndsoprækning på, hvor mange der har fået en aftale, der var god for dem.
- Spørg eleverne:
- Hvordan gik samtalen i forhold til forrige runde? Kunne I mærke en forskel?
- Hvad sagde jeres makker til jer i denne runde? Hvordan svarede i tilbage? Hvordan reagerede I? Hvad fik I lyst til at sige/gøre i denne runde?
- Øvelsen afrundes ved, at du fortæller begge hold hvilken instruktion, de hver især havde fået. Introducér herefter alle eleverne til du-sprog og jeg sprog. Skriv gerne stikord på tavlen og brug forklaringerne fra begrebsboksen ’Du-sprog’ & ’Jeg-sprog’.
- Fælles refleksion:
- Hvordan er det at blive talt til i du-sprog (hvad får I lyst til at svare/gøre)? Hvordan er det at blive talt til i jeg-sprog?
- I hvilke situationer kan I genkende du-sprog/jeg-sprog?
- Hvilket sprog bruger I typisk selv, når I har en konflikt?
- Hvilket sprog bruger I i klassen, når der er konflikter?
- Hvilket af sprogene, synes I, er mest effektivt i forhold til at opnå det, man ønsker i en konflikt?
- Hvilket sprog synes I er sværest at bruge, når man har en konflikt?
- Hvad kan man bruge øvelsen til?
Du-sprog: Svarer til det, mange kender som ’ulvesprog’ eller ’voldelig kommunikation’. Denne måde at kommunikere på virker typisk konfliktoptrappende, fordi man fælder domme om den anden. Modparten vil typisk have trang til at forsvare sig selv eller bliver bange og føler trang til at komme væk fra samtalen. Man kalder det du-sprog, fordi den der taler typisk formulerer sig i du-vendinger med fokus på alt det, den anden gør forkert.
Du-sprog kommer typisk til udtryk gennem:
- Beskyldninger og anklager. F.eks: Du misforstår mig; Du lytter ikke; Du er ligeglad med mig; Du er en…. osv. Herunder også skældsord om den anden.
- Bebrejdende generaliseringer, såsom: Det er typisk dig; Du hører aldrig efter; Du gør det altid. Det er sådan hver gang med dig osv.
- Krav og befalinger om noget den anden skal gøre.
- Trusler. Typisk vendinger såsom: Hvis ikke du gør… så…; Næste gang du gør det så…; Jeg vil ikke være i gruppe sammen med dig mere osv.
- Aggressiv mimik, stemmeføring og kropssprog.
- Afbrydelser og andre signaler om, at man ikke lytter.
Jeg-sprog: Svarer til det mange kender som ’giraf-sprog’ eller ’ikkevoldelig kommunikation’. Denne måde at kommunikere på virker typisk konfliktnedtrappende, fordi man udtrykker sig på egen banehalvdel uden at fælde domme om den anden. Det giver typisk større anledning til, at den anden part lytter. Man kalder det jeg-sprog, fordi den der taler, formulerer sig i jeg-vendinger med fokus på egne følelser og behov.
Jeg-sprog kommer typisk til udtryk ved at personen:
- Fortæller hvad man rent faktuelt oplevede - uden at dømme den anden. F.eks: I morges så jeg et billede af mig selv, som jeg ikke kan lide, på din Instagram.
- Deler sine egne følelser. Dvs. fortæller hvilke følelser i en selv, som situationen gav anledning til. F.eks: Jeg blev pinlig over at hele klassen så det; Det gjorde mig rasende; Jeg blev irriteret; Jeg blev bange eller ked af det osv.
- Sige, hvad man har brug for/behov for. F.eks: Jeg har brug for at blive spurgt en anden gang; Jeg har brug for tillid; Jeg har brug for at forstå, hvad der er sket; Jeg har brug for, at andre ikke ser billedet osv.
- Anmoder om det, man kunne tænke sig. F.eks: Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der er sket; Jeg kunne godt tænke mig, at du spørger mig inden du lægger billeder op af mig næste gang osv.
- Spørger nysgerrigt ind til den anden. F.eks: Hvad har du oplevet? Hvordan har du det? Hvad kunne du tænke dig?
- Viser, at man er klar til at lytte til den anden.