Skolens Grundlov
Formål:
At eleverne tager stilling til, hvordan man er sammen og lærer sammen på skolen, ved i fællesskab at formulere skolens grundlov.
Inden du starter:
Tal med eleverne om, at de skal lave skolens grundlov ved at indsamle input fra resten af skolen og også selv lave et punkt til skolens grundlov.
Sådan gør du:
- Opsummer i fællesskab, hvad en grundlov er.
- Tal om, at en grundlov består af forskellige artikler eller punkter, som fortæller, hvad man må og ikke må – og hvad man skal og ikke skal. I har arbejdet med Danmarks Grundlov. Nu skal I lave skolens grundlov. Den skal beskrive, hvordan man er sammen og hvordan man lærer sammen på skolen.
- Først skal I indsamle viden om, hvad de andre klasser på skolen. I kan vælge nogle klasse ud eller henvende jer til alle klasser.
- Hver klasse, I spørger, skal byde ind med 1 artikel til den fælles grundlov.
- I kan fx lave interviews (via mobil) eller et spørgeskema.
- I kan også bruge arket Hjælp med med lave skoles grundlov til at uddele i klasserne.
- Vigtigt! Sørg for at give klasserne en deadline for deres svar.
NÅR I HAR FÅET SVARENE FRA RESTEN AF SKOLEN
- Start med i plenum at dele de svar, I har fået fra de andre klasser (ved hjælp af spørgeskema eller andet). Skriv på tavlen eller på et stort stykke karton de artikler, som de andre klasser har formuleret.
- Kig sammen på deres artikler og diskuter, om der er noget, der overrasker jer?
- Se nu eksempler på skoler, der har deres egen grundlov (vis på skærm):
Ellebjerg Skole
Den Classenske Legatskole - Nu skal I finde jeres klasses artikel til den fælles grundlov. Artikler til skolens grundlov skal følge tre principper - skriv dem på tavlen:
Noget man skal
Noget man ikke må
Noget man har ret til - Eleverne byder ind med deres idéer til, hvad klassens punkt i grundloven skal være. Det kan gøres ved, at læreren tager imod forslag, som skrives på tavlen. Eller ved, at eleverne individuelt skriver deres forslag på en post-it, som derefter sættes op på en væg.
- Vælg klassens artikel. Beslut, hvordan I vil vælge. Vil I stemme om dem? Fx kan hver elev sætte en markering ved det forslag, de synes bedst om. Skal man stemme hemmeligt eller åbent? Eller vil I diskutere jer frem til det bedste bud? Skal der opnås enighed i klassen?
- Skriv jeres artikel til grundloven ned.
- Samle jeres og de andre klassers artikler til én samlet grundlov. Det skal ikke fremgå hvilke klasser, der har lavet hvilke artikler.
- Diskuter i klassen, hvordan I vil præsentere skolens nye grundlov. Skal den laves til en plakat, der trykkes og hænges op på skolen? Skal I præsentere den til en fælles samling? Vil I lave en video, hvor I fortæller om grundlovens punkter - og dele den på skolen facebook side eller skolens hjemmeside? Beslut hvilken formidlingsform, I vil benytte.
- Nu laver eleverne deres præsentation af grundloven. Husk, at det kan være nødvendigt at bede om tilladelse fra ledelsen eller andre på skolen. Fx hvis plakater skal hænges op, eller der skal lægges noget på skolens hjemmeside eller facebook-side.
Det skal du bruge:
Post-its
Evt. et stort stykke karton
Materialer til print: