Skraldespanden - ulighed
At eleverne lærer, at alle mennesker har samme basale behov men ikke lige mulighed for at få dem opfyldt.
- Stil en skraldespand et sted i klasselokalet. Eleverne bliver stående det sted i lokalet, hvor de står eller sidder. Alle elever får udleveret et ark papir, som de folder til en kugle. De skal nu alle sammen prøve at ramme skraldespanden i midten af lokalet med deres papirkugle.
-
Spørg eleverne, hvilken pointe de tror, at øvelsen illustrerer? - Pointen er, at ikke har ikke lige adgang, ulighed er uretfærdig.
-
Sig til eleverne, at skraldespanden kunne symbolisere et basalt behov – f.eks. behovet for at være mæt og sove i en varm seng.
-
Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret et hvidt ark. Eleverne tegner en menneskefigur og sætter derefter post-its på med stikord til basale behov, f.eks. søvn, mad, tryghed, familie.
-
Inddrag evt. Maslows Behovspyramide – se info.
-
Bed eleverne vurdere i deres grupper, om de har fået alle behov med på deres tegning, eller om de kan tilføje nogle flere.
-
Lav en stor tegning på tavlen af et menneske og bed grupperne efter tur om at sætte 1-2 post-its ad gangen på tavlemennesket. Obs! Hvert behov sættes kun på én gang.
-
Diskussion i plenum:
-
Var der behov, I glemte i første omgang – behov, man måske ikke tænker så meget over, at man har?
-
Hvilke behov er vigtigst?
-
Er der behov, man kan undvære at få dækket?
-
Hvad vil der ske, hvis disse behov ikke blev dækket?
-
Kom med eksempler på basale behov, der ikke bliver dækket for mennesker i nogle dele af verden? Hvad er årsagerne til, at de ikke bliver dækket?
-
Fælles refleksion
-
Hvem har ansvaret for, at et menneske får dækket sine basale behov?
-
Hvad kan skraldespand-øvelsen fortælle os om menneskers muligheder for at få dækket basale behov?
Det er oplagt at bruge denne øvelse som indledning til at arbejde med rettigheder, f.eks. børns rettigheder eller menneskerettigheder. Hvis I går videre med øvelser om rettigheder, kan du med fordel afslutte denne øvelse med at fortælle eleverne, at der findes rettigheder svarende til de menneskelige behov. Rettighederne er fastlagt af internationale organisationer som EU og FN.
Basale behov er behov, som alle mennesker har, og som handler om det at være menneske. F.eks. at få mad nok til at blive mæt og at kunne sove trygt om natten. Selvom mennesker har samme basale behov, har ikke alle lige adgang til at få dem opfyldt.
Maslows behovspyramide inddeler menneskelige behov i 5 niveauer:
1) fysiske behov, f.eks. slukke sin tørst
2) sikkerhedsbehov, f.eks. blive beskyttet af politi
3) sociale behov, f.eks. at være del af et fællesskab
4) præstationsbehov, f.eks. at få anerkendelse
5) selvrealiseringsbehov, f.eks. at sætte sig mål om at blive god til karate.