Stereotyper
Formål:
At eleverne opnår viden og skærper deres bevidsthed om stereotype opfattelser.
Sådan gør du:
- Definér sammen med eleverne, hvad en stereotyp er (se evt. infoboksen ’Hvad er en stereotyp?’).
- Eleverne præsenteres for fire billeder med fire forskellige mennesker.
- Eleverne skal parvis eller gruppevis give bud på, hvem der er hvad: sygeplejerske, musiker, bandemedlem, terrorist.
- Gennemgå facit med eleverne: Nr. 1 er musiker, nr. 2 er sygeplejerske, nr. 3 er terrorist, nr. er 4 bandemedlem.
- Fælles refleksion:
- Hvornår blev I overraskede?
- Hvad var med til at afgøre, at I valgte, som I gjorde?
- Hvordan bedømmer I mennesker, I møder i jeres hverdag?
Det skal du bruge:
Evt. et farveprint af de 4 billeder i elevarket til ophæng i klassen
Materialer til print:
Hvad er en stereotyp?
Stereotyper er stivnede, forsimplede fremstillinger af nogen eller noget, og de er ofte overdrevne og negative. Stereotyper kan være opfattelser af, at mennesker med en særlig nationalitet, alder, handicap, seksualitet eller religiøs baggrund er på en særlig måde.