Video med fordomme
Formål:
At eleverne får viden om fordomme og hører fra mennesker, der er blevet mødt med fordomme, hvordan det påvirker dem, og hvordan man kan handle som modsvar mod fordomme.
Sådan gør du:
- Vis eleverne filmen ’Det er de unge, der taler: fordomme' – en video produceret af Center for Forebyggelse og Rådgivning og KBH + Askovfonden. Bed eleverne lægge mærke til følgende:
- Hvilke fordomme oplever de unge i filmen?
- Hvilke konsekvenser har fordomme for dem?
- Hvad har de gjort for at sige fordommene imod?
- Vis eleverne filmen ’Fordomme er ikke værd at stå i kø for' – en video produceret af Institut for Menneskerettigheder og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
- Diskuter:
- Hvilken type fordom er der tale om?
- Er det en harmløs fordom, eller kan den gøre skade/fortræd?