Vis mod - stop mobning
Formål:
At eleverne diskuterer, hvordan mobning kan opleves og taler om egne handlemuligheder i forhold til at stoppe mobning.
Sådan gør du:
- Fortæl eleverne, at I skal se en kort film og bagefter diskutere den.
- Eleverne ser videoklippet ’Vis mod – Stop mobning’ (se link i Materialer)
- Gennemgang af filmen kan være en skriftlig øvelse, hvor eleverne individuelt svarer på nedenstående spørgsmål. Du kan også lave gennemgangen i grupper eller som plenumdiskussion:
- Hvad sker der i filmen?
- Hvordan har drengen det?
- Hvad gør han? Hvordan kan det være, at han ikke siger, at han bliver ked af det? Hvorfor siger han ikke stop?
- Hvad kan være årsag til, at drengen bliver behandlet på den måde af de andre drenge?
- Bliver han lukket ude af fællesskabet?
- Hvad kan være grunden til, at de to drenge ikke giver plads?
- Sker der andre ting i filmen, som kan opleves som mobning eller udelukkelse?
- Hvordan reagerer de andre børn? Hvad gør de?
- Fælles refleksion
- Kender I til situationer, der minder om den i filmen?
- Har I selv oplevet at blive mobbet eller holdt udenfor? Eller har I selv være med til at mobbe?
- Hvad ville I gøre, hvis I sad på bænken?
- Hvad kunne den voksne have gjort?
- Hvad kan I i klassen eller på skolen gøre for at forhindre mobning?
TIP:
Denne øvelse er god til yngre elever, f.eks. 6. klassetrin og kan bruges som led i en trivsel- eller anti-mobbeindsats.
Materialer til print: