Demokrati i hverdagen
Formål:
At eleverne tænker over deres egen rolle i demokratiet og hvilke handlemuligheder, de har.
Sådan gør du:
- Start med en kort diskussion i klassen:
- Hvordan oplever I demokrati i hverdagen (f.eks. på skolen (elevråd,), i lokalsamfundet (lokale politiske foreninger, andelsforeninger mm.), i klassen (klasseafstemninger og –diskussioner mm.), i sportsforeninger).
- Hvordan har I indflydelse på eget liv? Giv gerne eksempler, som f.eks. demokrati via elevråd, i klassen, skolebestyrelsen, medbestemmelse i undervisningen.
- Herfra kan du vælge mellem to versioner. I version A skal eleverne gruppevis lave en opstilling – en slags menneskestatue – uden brug af ord, der viser en demokratisk situation. I version B skal eleverne tage et foto af en demokratisk situation, på eller uden for skolen.
- Eleverne inddeles i grupper på cirka fire personer.
- Hver gruppe bliver enige om en demokratisk situation eller sted. F.eks. at stemme eller deltage i en debat.
- Grupperne skal vise situationen for de andre elever uden brug af ord. De kan lave en menneskestatue, et still-billede eller mime situationen.
- Grupperne opfører efter tur deres demokratiske situationer for klassen, som skal gætte situationen eller stedet.
- Eleverne går sammen to og to.
- Hvert par bliver enige om en demokratisk situation eller sted, som de fotograferer med mobil/tablet. Det kan være et tidspunkt, hvor eleverne oplever demokrati i deres hverdag. F.eks. at der bliver lyttet til dem, eller de har en afstemning.
- Eleverne sender billederne til læreren, eller billederne printes ud (A4 format).
- Elevernes demokratibilleder vises i klassen, f.eks. som slideshow eller hængt op på væggene. For hvert billede skal eleverne (minus dem, der har taget billedet) gætte på den demokratiske situation, der er på billedet.
- Fælles refleksion:
- Hvad er demokrati for jer?
- Hvor ser I demokrati i jeres hverdag?
- Hvad er demokratisk deltagelse?
- Har I fundet ud af noget nyt om demokrati og deltagelse?
- Hvilke muligheder har I for at deltage og påvirke beslutningsprocesser (i klassen, på skolen, i lokalområdet, i Danmark og i verden)? Bruger I dem? Hvorfor/hvorfor ikke?
Det skal du bruge:
Papir/ mobil/ipads til at notere og til evt. fotografering.