INTRODUKTION (20 min.)

1. Vælg jeres fokus eller tema
2. Sæt eleverne ind i, hvad der skal ske i processen: De skal i grupper udvikle en aktion, der sætter fokus på det emne, I har valgt. Det er vigtigt, at eleverne fra starten kender opgavens rammer: Tid, ressourcer og hvad der er fastlagt ift. indhold. Skriv det på tavlen eller hæng en flip-chart op med anvisningerne.
3. Eleverne får arket ’Aktionsplan’. Modellen skal hjælpe eleverne til at komme igennem de forskellige trin frem mod at udføre deres aktion.
4. Gennemgå modellen på smartboard eller stort print trin for trin og forklar, at de får tid til at arbejde med hver enkelt fase i deres grupper. Fortæl også, at planlægning af aktioner er en dynamisk proces. Så selvom eleverne gennemgår en bestemt rækkefølge af trin, kan det godt være, at de bliver nødt til at gå nogle skridt tilbage og genoverveje nogle trin i takt med, at de bliver klogere på, hvad de vil.
5. Eleverne fordeles i grupper (på ca. 3-5 elever)

MÅLSÆTNING (10 min.)

1. I grupperne skal eleverne blive enige om, hvad de vil forsøge at ændre, påvirke eller sætte på dagsordenen med aktionen. En aktion kan tage udgangspunkt i et problem (noget, de vil have lavet om) og et potentiale (noget, de godt kunne tænke sig eksisterede). Se evt. boksen ’Eksempel på problem, potentiale, formål & hvorfor’.
2. Eleverne skal nu formulere formålet med deres aktion og hvorfor, de har valgt den.
3. Eleverne skriver formål og hvorfor ind i arket ’Aktionsplan’.

IDÉUDVIKLING (20 min.)

1. Nu skal eleverne idégenerere og følge tre brainstormregler. Introducer dem evt. på tavlen:

• Ingen kritik – alle idéer er velkomne (man sorterer bagefter)
• Mange idéer er vigtigere, end hvor gode de er (sig alt højt)
• “Ja, og” – Byg videre på hinandens idéer (i idégenerering må man gerne stjæle)

2. Eleverne brainstormer på aktioner, som kan opfylde deres mål. Du kan vælge forskellige metoder. Eleverne kategoriserer idéerne og udvælger en idé, de vil arbejde videre med. Den aktionsidé, som de vælger, skrives ind i arket ’Aktionsplan’.

DESIGN (40 min)

1. Eleverne skal nu formulere succeskriterier for deres aktion:

• Hvornår er aktionen lykkedes? Det kunne for eksempel være: Aktionen er lykkedes, når eleverne fra forskellige klasser hænger ud sammen i et frikvarter. Skriv succeskriterierne i aktionsplanen.

2. Eleverne finder ud af hvilke samarbejdspartnere, der skal være i deres aktion:

• Er der nogen, som I skal eller kan samarbejde med for at få aktionen til at ske? Skal I f.eks. have tilladelse fra nogen?
• Er der nogen, som kan bidrage, så aktionen bliver en succes? Skriv samarbejdspartnere i aktionsplanen.

3. Eleverne vurderer udfordringer ved aktionen:

• Hvilke udfordringer er der, for at idéen kan blive til virkelighed?
• Kan I lave en plan for at imødegå de udfordringer? Kan I lave en plan B, hvis der bliver behov for det? Eksempel: Det er efterår, så måske regner det. Vi skal spørge en lærer, om vi kan låne et lokale, hvis vi ikke kan være udenfor. Skriv det ind i aktionsplanen. Brug cirka 10 minutter til at gennemtænke risici ved aktionen.
• Er idéen realistisk i forhold til den tid og de ressourcer, I har?

4. Eleverne formulerer styrker ved deres ide:

• Hvad er særlig godt, sjovt, nyt ved jeres idé?

PLANLÆGNING (20 min)

1. Eleverne laver en tidslinje for planlægningen af aktionen:

• Hvad skal der ske før aktionen og i hvilken rækkefølge, for at aktionen kommer til at lykkes? Alle delaktiviteter skrives ind i tidslinjen i den rækkefølge, de formodes at skulle laves.

2. Eleverne laver en mere detaljeret planlægning og rollefordeling:

• Skriv delaktiviteterne fra tidslinjen ind i aktionsplanen (skrives i den store pil). For hver opgave diskuteres og indføres i aktionsplanen:

Hvad er opgaven?

Hvem fra gruppen gør det?

Hvor udføres opgaven?

Hvornår skal opgaven udføres (deadline)?

Hvad har I brug for, for at kunne udføre opgaven?

Hvem skal I have fat i for at udføre opgaven?

FORBEREDELSE

Eleverne skal nu forberede deres aktion med alle praktikaliteter, der hører med. Mind dem om, at de altid skal have en aftale om, hvornår gruppen mødes eller snakker sammen igen.

AFHOLDELSE AF AKTIONER

Eleverne laver deres aktioner. Det kan være samme dag som aktionerne er planlagt, en anden fælles dag eller fordelt over en længere periode.

OPFØLGNING (30-60 min.)

1. Når alle grupper har udført deres aktioner, samles der op i klassen. Stil tre spørgsmål (skriv på tavlen):

• Hvad gik godt?
• Opnåede vi vores succeskriterier – eller opnåede vi noget andet, som vi ikke havde forudset?
• Hvad kunne vi gøre anderledes en anden gang?

2. Bed evt. eleverne reflektere individuelt og skrive ned på post-its (en ting per post-it) eller tag diskussionen i plenum.

3. Fælles refleksion:

• Hvordan var det at være med til at lave en aktion?
• Hvad var svært?
• Var der noget, der overraskede jer?
• Hvad, synes I, var sjovest? Hvad var I gode til?
• Har I lyst til at lave andre aktioner? Hvilke?
• Hvordan kan aktioner være med til at skabe forandring? Og hvordan er aktioner f.eks. anderledes end debat, læserbreve mm.
• Hvad er det vigtigste, I tager med jer fra aktionsforløbet?