
Anti-diskrimination
Tag snakken - giv dine elever sprog og redskaber til at forstå, identificere og handle på diskrimination – og styrk et inkluderende læringsmiljø.
Workshoppen i anti-diskrimination stiller skarpt på fordomme, privilegier og ulovlig forskelsbehandling og giver dine elever sprog og redskaber til at tale om og håndtere diskrimination i deres egen hverdag. Diskrimination angår os alle – uanset om vi oplever den direkte eller ej. Vi har et fælles ansvar for at sige fra, når vi møder uretfærdig forskelsbehandling, og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan diskrimination opstår, og hvordan vi kan udfordre den.
Gennem workshoppen arbejder vi med, hvordan diskrimination tager mange former – fra etnisk diskrimination til forskelsbehandling baseret på køn, seksualitet, religion og andre identiteter. Eleverne får mulighed for at reflektere over, hvordan forskelsbehandling påvirker både dem selv og andre, og hvordan man kan være en aktiv allieret.
Praktisk information
Hos jer eller i vores egne lokaler på Nørrebro i København.
Hvad får eleverne ud af workshoppen?
- Blive klogere på diskrimination – hvad er det, og hvordan det påvirker os selv og dem omkring os.
- Forstå fordomme, privilegier og stereotyper – hvordan de opstår, og hvordan vi kan udfordre dem i hverdagen.
- Få redskaber til at handle – hvordan vi kan sige fra, være gode allierede og skabe mere inkluderende fællesskaber.