
Kulturforståelse
Styrk dine elevers kulturelle selvbevidsthed og giv dem værktøjer til at forstå hinanden og andre på tværs af kulturer.
Klæd dine elever på til at indgå i kulturmøder med vores workshop om kulturforståelse. Her skal eleverne blandt andet diskutere og reflektere over fordomme, stereotyper og deres egen kulturelle bagage.
Workshoppen i kulturforståelse er bygget op om følgende elementer:
- Kultur og fordomme: Eleverne arbejder med begreberne kultur, fordomme og stereotyper og reflekterer over, hvad der farver deres egen forståelse af verden og andre.
- Interkulturel kommunikation: Hvordan skaber vi gode kulturmøder? Eleverne styrker deres evne til at lytte, reflektere og kommunikere på tværs af forskelle.
- Kulturrollespil: Eleverne prøver deres interkulturelle kompetencer af i praksis (rollespillet inkluderes som udgangspunkt kun i fire-timers versionen af workshoppen).
Praktisk information
Hos jer eller i vores egne lokaler på Nørrebro i København.
2 – 4 timer
25 – 60 deltagere
0 KR.
Hvad får eleverne ud af workshoppen?
- Forståelse af kulturbegrebet, og hvorfor kulturforståelse er vigtig i en globaliseret verden.
- Interkulturelle kompetencer – Konkrete redskaber til at navigere i kulturmøder med åbenhed, respekt og nysgerrighed.
- Erfaring med at identificere, udfordre og nuancere fordomme og stereotyper i hverdagen.