Verdensmål

FN's verdensmål

Sæt verdensmålene på skoleskemaet og styrk dine elevers globale bevidsthed

Hvordan står det egentlig til i verden, og hvilke problemer forsøger FN’s Verdensmål at løse? Verdensmålene blev skabt for at bekæmpe fattigdom, reducere ulighed og sikre en bæredygtig fremtid – men hvordan går det med dem i dag? Hvorfor er de relevante for os? Og hvem har egentlig det største ansvar for at løse verdens udfordringer?

I denne workshop undersøger vi de største globale udfordringer, som verdensmålene adresserer – fra klimaforandringer til social ulighed – og ser på, hvordan de påvirker både verdenssamfundet og vores egen hverdag.

Verdensmålsworkshoppen består af to dele:

  • Del 1: Introducerer eleverne til FN's Verdensmål og sætter dem i relation til den globale udvikling. Igennem elevinddragende øvelser diskuterer eleverne, hvordan de enkelte mål opfyldes både globalt og lokalt.

o Varighed 1,5-2 timer.

  • Del 2: Dilemmaspil. Her skal eleverne diskutere og tage stilling til to fiktive men aktuelle dilemmaer om ulighed i et dansk lokalsamfund.

o Varighed 1,5 timer.

 Del 1 og del 2 kan afvikles som samlet workshop (ca. 3 timer) eller uafhængigt af hinanden.

Praktisk information

Hos jer eller i vores egne lokaler på Nørrebro i København.

1,5-3 timer
25 – 150 deltagere
0 KR.

Hvad får eleverne ud af workshoppen?

  • Indsigt i verdensmålene, global ulighed og bæredygtighed.
  • Kritisk stillingtagen til globale magtbalancer og træning i at udtrykke sine holdninger.
  • Styrket håb og handlekompetence som globale medborgere.