Globalt medborgerskab
Gør eleverne til globale medborgere
Eleverne diskuterer globalisering og globalt medborgerskab i denne workshop, hvor de bliver klogere på, hvordan de med udgangspunkt i FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling kan handle i forhold til globale og lokale problemstillinger.
Indhold
Til workshoppen i globalt medborgerskab skal eleverne beskæftige sig med følgende temaer:
- Globalisering: Eleverne bliver præsenteret for eksempler på, hvordan verden er knyttet tættere sammen, og de reflekterer over fordele og ulemper ved en mere globaliseret verden.
- Verdensborger: Eleverne diskuterer, hvad det vil sige at være en verdensborger, og møder eksempler på Verdensborgere, der har gjort en forskel globalt og lokalt.
- FN's Verdensmål: Eleverne introduceres til FN's Verdensmål og bliver klogere på, hvordan de selv kan gøre en forskel både i deres lokalområde og for hele verden.
Målgruppe
Workshoppen i globalt medborgerskab henvender sig til:
- Alle ungdomsuddannelser
- Udskolingsklasser i grundskolen
- Efterskoler
Workshoppen egner sig især godt som introduktion til et forløb om globalisering og som fællestimer for eksempelvis en hel årgang.
Hvad får eleverne ud af workshoppen?
Vi lægger vægt på, at eleverne bliver præsenteret for centrale begreber og definitioner, men endnu vigtigere er det, at eleverne selv er aktive i refleksions- og diskussionsøvelser:
- Eleverne får en forståelse for, hvordan verden er knyttet tæt sammen, og hvorfor fællesskab og handling nytter.
- Eleverne styrker deres evne til at tage aktivt stilling til svære, globale problemstillinger.
- Eleverne klædes på til selv at kunne gøre en forskel i forhold til FN's Verdensmål og andre globale og lokale udfordringer.
"Vi vil gerne have, at vores elever ikke kun tænker på, at de kommer fra Randers, men også tænker på, at de er en del af det omkringliggende samfund. At deres handlinger måske også har betydning for nogen, der bor på Bali eller i Indien", fortæller Michael Schouboe, der er 10. klasseunderviser på Tradium i Randers.
Varrighed og sted
Workshoppen i globalt medborgerskab varer 90 minutter.
Vi kommer gerne ud og afholder workshoppen på jeres skole, i jeres lokaler, men I er også velkomne hos os i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler på Nørrebro i København.
Bookingforespørgsel
Udfyld nedenstående formular med dine ønsker, så kontakter vi dig hurtigst muligt.